I øvrigt findes informationer om følgende projekter:
- Svendborgsundbroen (1993)
- Strandmøllebroen (2007)
- Holmen, magasinbygning (2001)
- Gefion Springvandet (2004)
|
Den faste forbindelse over Storebælt, der stod færdig i 1998, er et byggeri der indgår i mange
firmaers referencer. Hos MB Projekt ApS drejer det sig om mange forskellige typer opgaver og leverancer, af hvilke kan nævnes: |
|||
|
Indholdsfortegnelse Den faste forbindelse... |
|||
|
over Storebælt udgøres af en vestlig og østlig del, fra henholdsvis Fyn til Sprogø og derfra videre til Sjælland. |
|||
|
|
Den vestlige del af broforbindelsen mellem Fyn og Sjælland er 6.611 meter lang og består af to parallelle bjælkebroer, der fører henholdsvis tog- & bil- trafik over Storebælts Vestrende fra Nyborg til Sprogø. Den største gennem- sejlingsbredde er 110 meter, hvorfor større skibe må benytte Østrenden. Storebæltsforbindelsens vartegn er hængebroen, der med et frit spænd på 1.624 meter og en største højde over vandoverfladen på 72 meter, fører motorvejstrafikken over den østlige del af Storebælt og tillader skibstrafikken at passere. Togtrafikken ledes fra Sprogø gennem to parallelle borede tunnelrør videre til Korsør. |
||
|
Anlægsarbejdet over både Vest- & Østrenden begyndte i 1988 og sluttede henholdsvis 1. juni 1997 og 14. juni 1998. Tunnellen blev færdiggjort samtidig med lavbroen, hvorfor det var togtrafikken der debuterede på den nye forbindelse. Bortset fra Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige, der ligesom Storebæltsforbindelsen er en del af den europæiske rute E20 (fra Irland til Rusland), er motorvejen over Storebælt den eneste betalingsvej i Danmark. |
|||
Spartelmasse og curing til tunnelelementer |
|||
| Det var ikke helt uden problemer at producere de ca. 22.000 elementer til tunnellen og de ca. 10.000 elementer til fortove og lignende. Dels blev de produceret på samlebånd, dels skete der et uheld som bevirkede, at der var title for lidt lagerplads. |
|
|
|
|
|
Ved samlebåndsproduktionen passerede elementerne igennem en varmeovn straks efter endt støbning, hvorefter de blev taget ud af støbeformene. Her havde mange elementer allerede skader som følge af enten luftinde- slutninger i eller vedhæftninger til formen. Af hensyn til den senere montage af elementernes gummipakninger skulle alle kanter være helt intakte. Det var derfor nødvendigt at udføre en løbende reparation, mens elementerne stadig befandt sig på samlebåndet. På grund af varmen og det korte tidsrum der var til rådighed, blev der udviklet en egnet spartelmasse bestående af PAGEL Hurtigmørtel R20 og PAGEL Kernemateriale M1K. | ||
Reparationsmørtel til tunnelelementer |
|||
| I produktionen skete der yderligere to typer skader. Dels brækkede større hjørner og kanter af, dels forskubbede formene sig, så hullerne til bolteforbindelserne ikke sad rigtigt. Antallet af skadede hjørner og kanter voksede yderligere, da lagerpladsen måtte komprimeres efter uheldet med vand i tunnelrøret. For hele tiden at kunne overskue og afslutte en dagsproduktion af reparationer såvel uden- som indendørs, blev der fremstillet formstykker til alle hjørner og kanter. Herefter var det muligt at udføre alle reparationsarbejder med PAGEL Hurtigmørtel R20. | |||
|
|
|
|
|
| Som kuriosum kan det nævnes, at da der i 2002 skulle repareres skader efter montagen, blev der ligeledes anvendt PAGEL Hurtigmørtel R20. | |||
|
|
|
|
|
| Som et led i kvalitetssikringen gennemgik alle reparatører et kursus i betonreparation. Det daværende MT Group I/S stod for den praktiske del af undervisningen og MB Projekt ApS for den teoretiske del. | |||
Akrylmørtel til forbindelseselementer |
|||
| Som titleid ved så store opgaver, opstod der også her uforudsete detaljer. Således leverede vi til flere steder i projektet forskellige typer akrylmørtel, der kun havde funktion i selve byggeprocessen. Eksempelvis skulle hullerne i tunnelelementerne, der var afsat til at injicere den omkringliggende cementmørtel igennem, være lukkede indtil selve injiceringen. Det var derfor nødvendigt at fremstille nogle propper, der både kunne holde til injektionstrykket (og selvfølgelig til det udvendige vandtryk) og samtidig var nemme at fjerne. |
|||
|
|
|
|
|
| Til fremstilling af disse propper blev der udviklet en akrylmørtel. De naturlige svindkræfter i akrylen begrænsede proppernes vedhæftning til hullernes sider. Herefter var det, ved hjælp af en indstøbt krog, muligt at trække propperne ud af elementerne når det rette tidspunkt indtraf. | |||
Epoxygrunder til membraner |
|||
|
|
En væsentlig faktor for en betonbros levetid er, at betonen gives en effektiv beskyttelse mod klorider. Allerede flere år før projektets opstart var det klart, at der på Storebælts Vestbro skulle bruges membraner af typen SBS. Dette indebar, at der skulle bruges en epoxygrunder af meget høj kvalitet. At det blev ERGOFLEX DUR 500 fra MB Projekt ApS var ingen tilfældighed, idet bygherren via tidligere opgaver på Brøndby Strand og på Svendborgsundbroen havde fået et særdeles positivt indtryk af dette produkt. | ||
|
|
|
||
|
|
Det til ERGOFLEX DUR 500 svarende produkt er typegodkendt med betegnelsen DUR 503. |
||
Epoxymørtel til sceptre for autoværn |
|||
|
På Vestbroen er der rækværker af stål, monteret på betonkanter med 6.000 monteringsbeslag. Til udfyldning af hulrummet under beslagene ønskede bygherren en epoxymørtel. Et skærpet krav var, at der ikke måtte komme luftansamlinger under beslagene. For at dokumentere dette skulle der inden opstart udstøbes 10 på hinanden følgende prøver uden luftansamlinger. Blandt mere end 10 leverandører kunne entreprenøren kun finde ét produkt der opfyldte kravet: ERGOFLEX DUR 500 S. Den væsentligste forskel på ERGOFLEX DUR 500 og 500 S er viskositeten, der er henholdsvis ca. 200 og 500 mPa·s. Sidstnævnte er mere klæbende og fed. |
|
||
Dilatationsfuger og Injektionsmaterialer |
|||
|
|
Vestbroen er opbygget af fem sektioner, der hver er ca. 1.200 meter lange, og hvorimellem der skal overføres vandrette bevægelser på op til 0,5 meter. Hertil er der anvendt dilatationsfuger fra Maurer SE. Af hensyn til kørekomforten er det vigtigt, at fugernes stålkanter er 100 % understøbt. Alligevel blev der ikke anvendt en ekspanderende støbemørtel (som PAGEL Støbemørtel V1/50), hvorfor der opstod luftlommer under skinnerne. Disse blev efterfølgende fyldt med ERGOFLEX DUR 500 S ved injektion. |
||
Forankringsmørtel |
|||
| På et så stort projekt vil der naturligvis til stadighed være opgaver med reparationer og forbedringer. I 2004 er der på hængebroens ankerblokke udlagt et nyt betonlag, der er forankret med ca. 60.000 ankre. Der er benyttet 12 mm og 16 mm ankerstænger, sat i henholdsvis 15 mm og 20 mm huller. I projektet var det forudsat at der blev anvendt et bestemt produkt med en kornstørrelse på 2 mm. Ved at benytte PAGEL Anker- & injektionslim E1Fopnåede entreprenøren en besparelse på ca. 1.000.000,00 kr. alene til forankringerne. |
|
||
| Til alle de nævnte opgaver leverede MB Projekt ApS desuden dokumentation, vejledninger og det nødvendige udstyr til kvalitetskontrol. | |||
|
|
|||
