I øvrigt findes informationer om følgende projekter:
- Strandmøllebroen (2007)
- Storebæltsforbindelsen (1998)
- Holmen, magasinbygning (2001)
- Gefion Springvandet (2004)
MB Projekt ApS - Handels & Ingeniørfirma
Svendborgsundbroen mellem Fyn og Tåsinge er én af Danmarks mange bjælkebroer. Den 1.220 meter lange og 14,1 meter brede betonbro hviler på 25 sæt slanke bropiller, hvoraf de 11 er placeret ude i Svendborgsund. Gennemsejlingshøjden & -bredden er henholdsvis 33 og 90 meter. |
|
|
Svendborgsundbroens historie |
||
Allerede inden 2. Verdenskrig (i 1938) blev det foreslået at opføre en buebro over Sundet, ligesom det i midten af 1950'erne blev overvejet at bygge en tunnel under Svendborgsund. Hensynet til de smukke omgivelser ved Svendborgsund gjorde imidlertid at man valgte en slank bjælkebro, der ikke dominerede landskabet. | ||
Byggeriet af Svendborgsundbroen stod på fra 1963 til indvielsen den 18. november 1966 og blev udført af Monberg & Thorsen A/S (nu MT Højgaard A/S). Arbejdet var en direkte forlængelse af byggeriet af Langelandsbroen og Siø-dæmningen, der blev indviet i henholdsvis 1962 og 1960. Færdiggørelsen af Svendborgsundbroen gjorde dermed Tåsinge, Siø og Langeland landfaste med Fyn. | ||
Projektplanlægning |
||
I næsten 30 år fik Svendborgsundbroen lov til at passe sig selv, men i starten af 90'erne stod det klart, at en omfattende renovering var nødvendig. Den store trafikbelastning havde med tiden nedbrudt både asftitle og isolering, så nedsivende stitlee havde svækket broens bærende beton. Et særligt problem ved planlægningen af renoveringsarbejdet var, at broens fundering ikke ville kunne bære et nyt betonlag, hvilket ellers var en ofte anvendt metode. | ||
Det otte år lange reparationsarbejde havde Jord & Beton A/S (nu JORTON A/S) som hovedentreprenør, og blev med reetableringen af cykel- & fortovsarealer endeligt afsluttet i 1999. For Vejdirektoratet, der var bygherre, blev de samlede reparationsomkostninger ca. 50 mio. kr. |
||
|
Af hensyn til broens størrelse og trafikkens afvikling, især i sommerperioder, var det påkrævet at udføre arbejderne i små etaper. Således blev renoveringen af Svendborgsundbroens overside foretaget over en periode på 4 år, hvor der hvert forår og efterår fandt en etape sted. Derved blev trafikken i turistsæsonen forstyrret mindst muligt, ligesom vinterforansttitleninger blev overflødige. Omvendt stillede de små etaper store krav til materialernes egenskaber for forarbejdning og hærdetid. | |
Materialevalg |
||
Det var således nødvendigt at udskifte den gamle nedbrudte beton og erstatte den med et materiale, der dels var bestandigt overfor de forekommende nedbrydningsmekanismer, dels var egnet til udførelse af en reprofilering. Egenskaberne blev fastlagt på basis af den kunststofforbedrede cementmørtel PAGEL Reparationsmørtel M10, for hvilken der allerede var mere end 10 års gode erfaringer i Danmark, til lignende opgaver. Produktet var desuden certificeret efter den tyske norm ZTV-SIB, der nu er erstattet af RiLi-SIB. |
||
Da mørtlen kan udlægges i meget variable lagtykkelser, kunne man herved nøjes med at genetablere broens oprindelige profil, uden at påstøbe yderligere beton. Herved sparedes store mængder materialer og broens fundament skånedes for unødig ekstra belastning. En væsentlig parameter var også, at der kunne isoleres på mørtlen allerede efter 2 døgn, hvor der ved beton skulle ventes i 4 uger. |
|
|
Som vedhæftningsforbedrer mellem de gamle konstruktionsdele og det nye opretningslag anvendte man PAGEL Korrosionsbeskyttelse og hæftebro MH02 til at svumme såvel beton som armering med. | ||
Af hensyn til asftitlebelægningens levetid, blev der stillet krav om anvendelse af de dengang nye SBS-isoleringsmembraner. Her var der skærpede krav til undergrundens planhed og svejsebare egenskab. Den færdige overflade af opretningslaget blev derfor grundet med epoxy ERGOFLEX DUR 500, der var det eneste produkt med disse egenskaber. | ||
For at mindske betonbroens egenvægt, blev fortovsarealerne udstøbt med letbeton. Dette betød, at der i stedet kunne etableres et stærkere asftitlelag med bedre slidtageegenskaber, uden at øge broens samlede vægt. | ||
Renovering |
||
Renovering af brooversiden skete ved først at udskifte den gamle nedbrudte beton ned til sund og bæredygtig undergrund. Fjernelse af nedbrudt beton og afrensning blev udført med højtryksspuling og fræsning.
Specielt hvor den gamle dybderende havde været, var skaderne nået langt ned under armeringen. Dette medførte at reparationslagenes tykkelser varierede særdeles meget, fra 1 til mere end 100 mm. |
|
|
|
De steder hvor den blotlagte armering ikke straks skulle omstøbes, blev beskyttet med PAGEL Korrosionsbeskyttelse og hæftebro MH02. |
|
Udstøbning og reprofilering af broens 16.000 m² kørebaneareal blev udført med i title 440 tons PAGEL Reparationsmørtel M10. Dette produkt er i perioden 2001-2004 blevet erstattet af PAGEL Reparationsmørtel MH20. Mørtlen blandes og transporteres kontinuert med en blande/pumpemaskine. | ||
På broens vejmidte var der næsten ingen nedbrydning af betonen, hvilket medførte, at der blev anvendt en ny metode til afretning af overfladen. Ved forprojektet blev der dels foretaget en afretning med cementbaseret mørtel, dels en skrabespartling med epoxygrunderen. |
|
|
|
Ved anvendelse af cementproduktet skal der først forvandes og herefter pudses et lag på i mindst 2 mm tykkelse. Laget skal fugtigholdes i flere dage og skal desuden sandblæses inden der kan påføres epoxygrunder. En både arbejds- & tidskrævende metode. |
|
Afretningen med epoxygrunderen udførtes som en skrabespartling. Denne udføres med en flydende masse af grunder og en speciel kvartsblanding, der skrabes hen over betonens ujævnheder, så huller og fordybninger fyldes. Herefter afstrøs fladen med kvartssand. Næste dag kan der svejses membraner på. |
|
|
Sammenligning mellem de to metoder viste, at skrabespartlingen kostede langt mindre pr. m², selvom epoxygrunderen er 10 gange dyrere. Hertil kom så tidsgevinsten. | ||
Til projektet blev der anvendt ca. 16.000 tons ERGOFLEX DUR 500. Erfaringerne fra projektet dannede sammen med erfaringerne fra Storebæltsforbindelsen grundlag for, at der nu er etableret en certificeringsordning for grundere til betonbroer. Det til ERGOFLEX DUR 500 svarende produkt er typegodkendt med betegnelsen DUR 503. |
I øvrigt findes informationer om følgende projekter: