MB Projekt ApS - Handels & Ingeniørfirma

Nyhedsarkiv

Hjem
Arkiv for 2013
03 dec 2013

Julelukning

Vi gør opmærksom på, at vi holder lukket fra mandag den 23. december til fredag den 03. januar, begge dage inklusiv.
Eventuelle varebestillinger bedes foretaget i god tid før jul. Ved uopsættelige hasteopgaver kan vi kontaktes på mobiltelefon.
Samtidig siger vi kunder og forretningsforbindelser tak for det forgangne år, med ønsket om et fortsat godt samarbejde i 2014.

04 nov 2013

Drikkevandstank

Fra vores KÖSTER-kollega i Kroatien er der netop kommet en ny reference vedrørende tætning af en tank til drikkevand i Zagreb. Første tætningslag blev udført med KÖSTER NB Tætningssvumme 1 grå, mens andet lag blev udført med KÖSTER NB Tætningssvumme 2 hvid.
Se flere billeder og mange andre projekter fra hele Verden på vores danske KÖSTER-hjemmeside.

 

02 sep 2013

KÖSTER Seminar

I slutningen af august samlede KÖSTER Bauchemie AG over 75 af sine forhandlere fra 25 lande verden over. I løbet af 4 dage stod den på videnudveksling, produktpræsentationer og løsningsmetoder indenfor adskillige van(d)skelige tætningsmæssige problemstillinger. Det er en begivenhed der finder sted hvert 3. år i KÖSTERs hovedsæde i Aurich, Tyskland.

Besøg KÖSTERs danske hjemmeside og læs mere om hvad vi kan tilbyde…

Fra KÖSTER Bauchemie AG kan vi tilbyde såvel epoxy- som polyuretanbaserede injektionsprodukter med CE-mærkning:
  • KÖSTER KB-POX IN,  jf. EN1504-2     (brochure ID 32.06.26)
  • KÖSTER IN 5,  jf. EN1504-5     (brochure ID 42.06.17)

 

14 jun 2013

Sorterendebroerne

I løbet af week-enderne 24. – 27. maj og 31. maj – 03. juni har vores tyske producent MAURER Söhne forestået udskiftningen af dilatationsfugerne på Sorterendebroerne der fører motorvejstrafikken mellem Sjælland og Amager.

Her blev de mere end 30 år gamle fugekonstruktioner udskiftet til nye vandtætte konstruktioner med rustfri overdel i form af Hybridprofil, for optimal levetid.

Af hensyn til den store trafikmængde blev arbejdet planlagt udført indenfor nærmere definerede tidsrum mellem fredag kl. 12 og mandag kl. 14.

Processen bestod i at fjerne de eksisterende fuger ned til forankringskonstruktionen, hvorefter der blev påsvejst nye rustfri kloprofiler og monteret nye dilatationsbånd. Slutteligt blev udsparingen fyldt op med Betoflexmørtel.

Begge etaper blev meget tilfredsstillende afsluttet og frigivet til trafikanterne mindst 5 timer før tidsfristen.

06 maj 2013

KÖSTER 21

I betydningen “vandtætning i det 21. århundrede” udtrykker KÖSTER’s nye produkt den kendsgerning, at produktet forener mange fordele fra forskellige vandtætnende materialer og derfor har et bredt anvendelsesområde. KÖSTER 21 er blevet designet ud fra en række nøglekrav, som det verdensomspændende vandtætningsmarked i dag og fremover kræver af succesfulde vandtætnende løsninger:

KÖSTER 21

× er uden opløsningsmidler og flygtige bestanddele

× er polymerbaseret, ingen isocyanater eller bitumen

× er 2-komponent, hurtighærdende

× er hvidt, reflekterer sollys og varme (reducerer behovet for køling)

× er flydende og påføres derfor uden stødsamlinger

× er elastisk og revneoverdækkende

× er bestandig mod trykkende vand

× er egnet til inden- & udendørs brug: UV-bestandig, resistent overfor salte, hydrolyse, frost

× er under certificering jf. EN 1504-2 (overfladebeskyttelse af beton) og DIN18195 (vandtætning af konstruktioner)

× har fremragende vedhæftning også til fugtige mineralske undergrunde

× har god vedhæftning til en bred vifte af forskellige undergrunde, som beton, metal, træ eller gamle vandtætnende materialer (for eksempel bitumen)

× påføres nemt med pensel, rulle, spartel eller sprøjteudstyr

× kan justeres i konsistensen ved tilsætning af op til 8 % vand

× kan anvendes på både vertikale og horisontale flader

08 apr 2013

V40 er CE-mærket

PAGEL Flydestøb V40 er CE-mærket i henhold til EN1504-6.
Certifikat kan fremsendes på forespørgsel.

04 mar 2013

Reviderede priser

Til orientering har KÖSTER Bauchemie revideret deres priser pr. 01. marts.
På grund af forøgede råvareomkostninger er der generelle prisstigninger på injektionsprodukterne, mens de cementbaserede produkter har bibeholdt deres prisniveau.
Prisliste fremsendes på forespørgsel.

04 feb 2013

Godkendte bølger

MAURER Söhne GmbH, vores producent af brolejer og dilatationsfuger, har opnået officiel tysk tillladelse i henhold til TL/TP FÜ (03/05) for Bølgerandprofil type XW1, der blev lanceret tilbage i 2010.

Med tilladelsen (på tysk kaldt Regelprüfung) forventes det, at XW1 med tiden vil erstatte MAURER XL1, der opnår sin støjdæmpende virkning via påboltede bølgeformede randplader. Med XW1 bliver støjdæmpningen en integreret del af konstruktionen, ligesom rengøring af fugespalten lettes. Endvidere har målinger dokumenteret, at XW1 genererer mindre støj end andre sammenlignelige fugetyper.


MB Projekt ApS - Handels-& Ingeniørfirma