MB Projekt ApS - Handels & Ingeniørfirma

Nyhedsarkiv

Hjem
Nyheder
Page 5
04 mar 2013

Reviderede priser

Til orientering har KÖSTER Bauchemie revideret deres priser pr. 01. marts.
På grund af forøgede råvareomkostninger er der generelle prisstigninger på injektionsprodukterne, mens de cementbaserede produkter har bibeholdt deres prisniveau.
Prisliste fremsendes på forespørgsel.

04 feb 2013

Godkendte bølger

MAURER Söhne GmbH, vores producent af brolejer og dilatationsfuger, har opnået officiel tysk tillladelse i henhold til TL/TP FÜ (03/05) for Bølgerandprofil type XW1, der blev lanceret tilbage i 2010.

Med tilladelsen (på tysk kaldt Regelprüfung) forventes det, at XW1 med tiden vil erstatte MAURER XL1, der opnår sin støjdæmpende virkning via påboltede bølgeformede randplader. Med XW1 bliver støjdæmpningen en integreret del af konstruktionen, ligesom rengøring af fugespalten lettes. Endvidere har målinger dokumenteret, at XW1 genererer mindre støj end andre sammenlignelige fugetyper.

03 dec 2012

God jul

MB Projekt ApS ønsker alle kunder og forretningsforbindelser en god jul og et godt nytår. Vi holder lukket fra den 27. december og i det nye års første uge, så vi er tilbage igen mandag den 07. januar 2013.
For akutte henvendelser kan vi i perioden kontaktes pr. email.

 

05 nov 2012

Kunststoffer

Antallet af produkter i varegruppen Kunststoffer er blevet reduceret, så udvalget svarer til de produkter der normalt er lagervare i Danmark. Andre produkter kan fortsat skaffes på forespørgsel.

01 okt 2012

Typegodkendelse

Den 19. september 2012 er det CE-mærkede produkt MB SIKA ERGODUR 503 Brogrunder blevet typegodkendt af UFS til anvendelse som epoxygrunder, epoxyforsegling og skrabespartling på betonunderlag.
I daglig tale forkortes produktnavnet til DUR 503.

 

06 aug 2012

Fiskebækbroen

I morgen, tirsdag den 07. august, starter Maurers montører på den østlige Fiskebækbro med ombygning af broens fugekonstruktioner. I løbet af de kommende uger forsynes broen, blandt andet, med 3 nye støjreducerende fuger af typen Maurer XL1.
Maurer henviser i den forbindelse generelt til, at der kun gives garanti for fugekonstruktioners vandtæthed og øvrige funktionsdygtighed, når montagen foretages af Maurers egne certicerede montører.

 

02 jul 2012

Navneforandring

I løbet af juli måned vil en del af KÖSTER’s brochurer blive opdateret. Nogle af opdateringerne vil være rent redaktionelle, idet blandt andet gruppen af injektionsprodukter på polyuretanbasis har skiftet navn. For eksempel har KÖSTER KB-PUR IN VII taget navneforandring til det mere mundrette KÖSTER IN 7

04 jun 2012

Videoer

På Maurers hjemmeside findes flere videoer af både lejer og fuger illustreret i såvel teori som praksis.
En af de mere praktisk interessante er videoen “Maurer Söhne Expansion Joints Noise Test” (findes midt på siden i nedenstående link), der viser sammenlignelige målinger af støjudviklingen ved 3 forskellige typer fuger. Videoen viser både en standard D80, en støjreduceret D80 GO (svarende til XL1 i støjdæmpning – den eneste forskel på de to betegnelser er typen af gummibåndet, der henholdsvis er D80 og D100) samt det nye bølgeprofil XW1.

 

02 apr 2012

Certificeringer

Oversigten over udvalgte certificerede produkter fra PAGEL er opdateret (rev. 03.12) og findes i produktkatalogets afsnit om specialmørtler.

05 mar 2012

25 års jubilæum

Det var med stor glæde at vi mandag den 20. februar kunne fejre firmaets 25 års jubilæum. I den anledning blev der afholdt en uformel reception for vores kunder, forretningsforbindelser og leverandører samt øvrige venner af huset.

 

Vi ønsker hermed at takke alle vores samarbejdspartnere gennem årene for at have medvirket til at gøre jubilæet muligt, og for den store opmærksomhed, der bidrog til en vellykket og mindeværdig dag. Vi ser forventningsfuldt frem til at fortsætte det gode samarbejde på fremtidige projekter sammen med såvel ”gamle” som nye bekendte.


MB Projekt ApS - Handels-& Ingeniørfirma