MB Projekt ApS - Handels & Ingeniørfirma

Kalottesegmentleje

Hjem
Nyheder
Kalottesegmentleje

Kalottesegmentleje

Fra vores producent af lejer og fugekonstruktioner, Maurer Söhne GmbH & Co. KG, kan vi her præsentere én af det forgangne års nyskabelser:

“Retvinklet som et rulleleje, men alligevel drejelig om alle akser”

– det er de primære kendetegn ved det nyudviklede Kalottesegmentleje, der allerede har opnået den europæiske tekniske godkendelse, ETA-06/131 MSM® Kalotte- & cylinderlejer, gældende til midten af 2018. Udover det her beskrevne leje omfatter denne ETA også en glidelak, der beskytter mod korrosion, men samtidig modstår last og friktion, samt et kalotteleje med dobbelte glideflader, der aflaster friktionen i lejet fra konstruktionens tryk.

Ved udskiftning af gamle rullelejer er det retvinklede grundrids fastlagt. Samtidig skal de nye lejer kunne alt, hvad et MSM® Kalotteleje formår. Men en rund kalotte har kun et rektangulært grundrids hvis man skærer et stykke af på begge sider – og dét er præcis hvad Maurer Söhne har gjort.

Den umiddelbart simple procedure medfører adskillige tekniske udfordringer, såsom hvordan kalottekrumningen på den ene side holdes tilstrækkelig lav/flad til at trykket fordeles ensartet, på den anden side holdes så høj/rund at kalottedelen ikke rutsjer ud? Endvidere har det nye leje brug for en anslagskant, så kalottesegmentet ikke kan dreje sig ud. Også MSM® overfladen, der er krum i alle retninger, var en udfordring, men den opnåede ETA bekræfter, at Maurer løste udfordringerne.
Et særligt kendetegn ved rullelejer er endvidere, at den horisontale glidevej optages i lige store dele øverst og nederst. Dette er også muligt med et Dobbelt-Kalottesegmentleje. Som i en sandwich bevæger segmentlejet sig mellem en øvre og nedre glideflade. Horisontalbevægelserne kontrolleres af sidestyr.

Klik videre for at læse hele den tyske pressemeddelse.

There are no comments yet, but you can be the first



Comments are closed.

MB Projekt ApS - Handels-& Ingeniørfirma