11 jul 2014
Skrabespartling
02 jun 2014
D1 E1F FE20 R20
… er de seneste PAGEL-brochurer der er opdateret til det nye lay-out. Brochurerne findes som sædvanligt i Produktkatalogets afsnit om PAGEL Specialmørtler.
14 maj 2014
Ny elektrisk pumpe
Fra KÖSTER Bauchemie AG kan vi tilbyde en elektrisk pumpe til forarbejdning af flydende og pastøse materialer, på mineral-, vand- eller bitumenbasis.
07 apr 2014
Prisreguleringer
Pr. 01. april 2014 er vores salgsbetingelser og produktoversigter med enhedspriser blevet revideret.
Prisændringerne omfatter både stigninger og reduktioner, afhængigt af produktgruppen.
Stigningerne skyldes øgede fragt- & råvareomkostninger, mens reduktionerne primært skyldes nye og mere effektive produktionsanlæg.
Prislisterne er ikke komplette, men dækker de mest solgte produkter i vores sortiment. Andre priser, samt tilbud for større mængder, fremsendes på forespørgsel.
Kontakt os for tilsendelse af prislister, eller klik videre for at læse de reviderede salgsbetingelser.
22 mar 2014
PAGEL Brochurer
Følgende brochurer er opdateret med nyt lay-out og reviderede tekniske data:
PAGEL Støbemørtel V1 (V1/10, V1/50 og V1/160)
PAGEL Højstyrkemørtel V1 HF
PAGEL Lyn-Støbemørtel VB / Plastisk Lyn-Støbemørtel VB-P
Brochurerne findes som hidtil i produktkatalogets afsnit med PAGEL Specialmørtler.
03 mar 2014
Europæisk norm
I forbindelse med de stigende krav om anvendelse af CE-mærkede produkter er det væsentligt at kende til baggrunden for opnåelse af CE-mærkning.
Byggematerialer der er underlagt en harmoniseret europæisk norm (hEN) skal testes i henhold til den pågældende hEN og forsynes med et CE-mærke, for at være tilladt til handel i den europæiske union. Resultaterne fra disse tests skal gøres tilgængelige for kunden via såkaldte ydeevneerklæringer.
CE-mærket og ydeevneerklæringen bekræfter køberen i produktets egenskaber i henhold til den relevante norm. Som en konsekvens heraf betyder det, at produkter der ikke henhører under en europæisk norm, ikke kan opnå en ydeevneerklæring.
Rådgivere, bygherrer eller entreprenører der forlanger et CE-mærket produkt, bør således også vide til hvilken harmoniserede norm dette produkt skal svare, altså hvilke egenskaber produktet skal yde.
Kontakt os gerne for yderligere oplysninger.
21 feb 2014
PAGEL Brochurer
Følgende brochurer er opdateret med nyt lay-out og reviderede tekniske data:
PAGEL Understopningsmørtel V14
PAGEL Flydestøb V40
PAGEL Hurtig støbemørtel V2
PAGEL Ankermørtel E1 / Plastisk ankermørtel E1SF
PAGEL Korrosionsbeskyttelse og hæftebro MH02
Brochurerne findes som tidligere i produktkataloget afsnit med PAGEL Specialmørtler.
03 feb 2014
Kalottesegmentleje
Fra vores producent af lejer og fugekonstruktioner, Maurer Söhne GmbH & Co. KG, kan vi her præsentere én af det forgangne års nyskabelser:
“Retvinklet som et rulleleje, men alligevel drejelig om alle akser”
– det er de primære kendetegn ved det nyudviklede Kalottesegmentleje, der allerede har opnået den europæiske tekniske godkendelse, ETA-06/131 MSM® Kalotte- & cylinderlejer, gældende til midten af 2018. Udover det her beskrevne leje omfatter denne ETA også en glidelak, der beskytter mod korrosion, men samtidig modstår last og friktion, samt et kalotteleje med dobbelte glideflader, der aflaster friktionen i lejet fra konstruktionens tryk.
Ved udskiftning af gamle rullelejer er det retvinklede grundrids fastlagt. Samtidig skal de nye lejer kunne alt, hvad et MSM® Kalotteleje formår. Men en rund kalotte har kun et rektangulært grundrids hvis man skærer et stykke af på begge sider – og dét er præcis hvad Maurer Söhne har gjort.
Den umiddelbart simple procedure medfører adskillige tekniske udfordringer, såsom hvordan kalottekrumningen på den ene side holdes tilstrækkelig lav/flad til at trykket fordeles ensartet, på den anden side holdes så høj/rund at kalottedelen ikke rutsjer ud? Endvidere har det nye leje brug for en anslagskant, så kalottesegmentet ikke kan dreje sig ud. Også MSM® overfladen, der er krum i alle retninger, var en udfordring, men den opnåede ETA bekræfter, at Maurer løste udfordringerne.
Et særligt kendetegn ved rullelejer er endvidere, at den horisontale glidevej optages i lige store dele øverst og nederst. Dette er også muligt med et Dobbelt-Kalottesegmentleje. Som i en sandwich bevæger segmentlejet sig mellem en øvre og nedre glideflade. Horisontalbevægelserne kontrolleres af sidestyr.
Klik videre for at læse hele den tyske pressemeddelse.
06 jan 2014
Fragtrater
Vi gør opmærksom på, at Danske Fragtmænd har revideret vægtgrænser og fragtrater pr. 01. januar. Som følge heraf vil en del af vores forsendelser opleve prisstigninger i forhold til tidligere. Som altid oplyser vi gerne fragtpriser på specifikke forespørgsler.
03 dec 2013
Julelukning
Vi gør opmærksom på, at vi holder lukket fra mandag den 23. december til fredag den 03. januar, begge dage inklusiv.
Eventuelle varebestillinger bedes foretaget i god tid før jul. Ved uopsættelige hasteopgaver kan vi kontaktes på mobiltelefon.
Samtidig siger vi kunder og forretningsforbindelser tak for det forgangne år, med ønsket om et fortsat godt samarbejde i 2014.

